Nyhedsbrev Marts 2019

Nyhedsbrev fra Vindinge Forsamlingshus.

Marts 2019.

 

Forsamlingshuset er blevet frisket op indvendig her i januar måned.

Lille sal har fået nyt massivt parketgulv, som ligner det, der er i store sal. Desuden er de to sale og indgang blevet malet.  Der er kommet hvide gardiner op i alle tre rum. Der er også kommet et nyt gråt velour-scenetæppe op, som passer ind i de nye farver i rummet.

Vi synes, at det er pyntet meget,  så vi glæder os til at vise det frem, ved vore kommende arrangementer.

Nogle af jer har været i huset og har givet udtryk for hvor fint, det er blevet. Så mange tak for det.

 

Kommende arrangementer:

4.april kl. 19.00: Foredrag med Søren Ryge – “Det handler om mennesker”

30. april kl. 18.00: Fællesspisning

3 maj kl. 18.00: Børnedisko

1. nov. kl. 18.00 Vildtaften

1. dec. kl 10.00 – 12.00 Juletræsfest

7. dec. kl. 12.00 – 16.00 Forsamlingshusets 100 års fødselsdag, det bliver reception, med åbning af flaskepost.

Der bliver en eller to fællesspisninger mere, men vi har endnu ikke sat dato på dem.

Vi ønsker hjælp til børnediskoteket.  Det er vigtigt, at forældre melder sig til at hjælpe. Det er ikke særlig svært. Nogle af os i bestyrelsen er der, så ring til Frank på 30384416 eller til Bente på 21203931 og meld jer. Ét forældrepar har meldt sig, så det er bare fint. Hvis det skal fortsætte, er det vigtigt, at nogle forældre hjælper til.

Kommunen har endnu i år givet 500.000,00 kr. til forsamlingshusene. Vi søgte om bevilling til ny belysning og lyddæmpning i lille sal. Desuden lakering af gulv i store sal. Vi var ikke heldige denne gang. Det betyder, at vi udsætter arbejdet til efteråret. Vi regner så med, at vi selv har penge nok til at klare det.

Desværre må vi opgive vores projekt med hensyn til nabogrunden. Vi har ingen penge fået, afslag fra alle fonde. John Pedersen er orienteret.

 

Vel mødt i huset!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen/

Bente Andersen