Lej forsamlingshuset
Vindinge Forsamlingshus danner rammen om et væld af forskellige arrangementer – fra bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage til gravøl og modeopvisninger. Forsamlingshuset fungerer også som valgsted.
Forsamlingshuset indeholder en stor sal med scene og en lille sal. Derudover er der entré med garderobe og velfungerende køkkenfaciliteter med ovne, kaffemaskine og opvaskemaskine. Der er toiletter i tilknytning til både den store og lille sal, og der er pusleplads i entréen.
Den store sal er et stort, rektangulært rum på 8,5 x 14 meter, altså i alt 119 kvadratmeter uden scene. Den lille sal er et vinkelrum på omkring 52 kvadratmeter.
I den store sal kan I være op til 90 personer, mens I kan være op til 30 personer i den lille sal med vinduer ud mod Bøjdenvej. Forsamlingshuset råder over lange og runde borde.
Vindinge Forsamlingshus har en stor samling service i Bing og Grøndahl’s klassiske Blå Tone-stel, flere af delene med forsamlingshusets svungne logo.
Hvis du har spørgsmål om Vindinge Forsamlingshus, er du meget velkommen til at kontakte Marion på telefon 25 53 24 56
Priser
Hele huset (store og lille sal): kr. 2600 leje ekstra pr dag kr.: 1300
Store sal: kr. 2000 leje ekstra pr dag kr.: 1000
Store sal til møde eller begravelse: kr. 1100
Lille sal: kr. 1200 leje ekstra pr dag kr.: 600
Lille sal til møde eller begravelse: kr. 900
Rengøring er inkluderet i prisen.
Hvis du er medlem af Vindinge Forsamlingshus, får du medlemsrabat på kr. 100,00 som fratrækkes lejebeløbet.